Ny bestyrelsesformand hos MerVib Bent Suhr

Bent Suhr tiltræder som bestyrelsesformand i MerVib

Hos MerVib er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til vores nye bestyrelsesformand Bent Suhr, som har stor og bred erfaring inden for lederudvikling og en solid baggrund på det socialpædagogiske område.

Bent Suhr er til daglig chefkonsulent hos COK, hvor han har ansvar for udvikling og gennemførelse af lederuddannelser. Bent har derfor stor erfaring med lederudvikling, innovation, organisationsudvikling, kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering. Han er desuden en efterspurgt foredragsholder.

”For år tilbage skrev jeg sammen med Bent en artikel, der skulle sætte fokus på mennesker med særlige behov med håbet om et paradigmeskifte til bedre og mere selvstændige liv. Siden har vi haft mange interessante politiske og filosofiske samtaler. Han er utrolig dygtig og et meget inspirerende menneske. Jeg er derfor meget begejstret for, at Bent nu er en del af Levefællesskabet,” siger direktør Niels Christian Vibholm.

Socialpædagogisk baggrund

Bent Suhr har en socialpædagogisk baggrund med særligt fokus på udviklingshæmmede. Han har tidligere været viceforstander i Københavns Kommune 1986-88), institutionsleder i Norge 1988-90), forstander i det tidl. Storstrøms Amt (1990-93) samt uddannelseskonsulent og souschef i Københavns kommune (1993-96). Siden 2001 har han været konsulent.

I løbet af karrieren har Bent Suhr skrevet artikler og bidraget til film og publikationer inden for sit felt. Herudover er han forfatter til bogen ‘Innovation i praksis – 5 personlige fortællinger’ (Kommuneforlaget 2016), medforfatter til ‘Den innovative medarbejder’ (Kommuneforlaget 2017) og ‘Ledelse af forandringer i dagtilbuddets hverdag’ (Dafolo 2019).

Fra MerVib skal også lyde en stor tak til aftrådte bestyrelsesformand Ulla Agerskov for et veludført arbejde. Samarbejdet med Ulla har været meget lærerigt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *